Bloggruppen’s Blog

Just another WordPress.com weblog

Rounded personas November 20, 2008

Filed under: Tanker om eksamensopgaven — bloggruppen @ 7:33 am

Primær persona

Karen er børnehavepædagog og 45 år. Hun bor i Sønderborg sammen med sin søn Anders, som er 17 år og går i gymnasiet. Hun har overvejende været alene, siden hendes mand, for snart 6 år siden, forlod hende til fordel for en anden jævnalderende kvinde. Karen var vred i lang tid, men hun føler omsider, at hun har fået opbygget et liv, som hun er glad for. Hun har fået mange nye venner og ser nu kun få af de venner, som hun havde sammen med sin ex-mand. Det er for problamtisk både for hende og for de fælles venner, kan hun mærke. Karen er begyndt at rejse en del, så ofte som muligt faktisk. Nogle gange 5-6 gange om året. Hun rejser mest sammen med to veninder, som hun har mødt gennem et tekstil redesign kursus på Engelsholm Højskole, men andre gange rejser hun også alene. Sidst rejste hun alene til Finland. Mest for at kigge på kunst og design. I Helsinki faldt hun tilfældigt i snak med en sympatisk ældre herre på en frokostrestaurant. Manden hed Ari. Han og Karen befandt sig godt i hinandens selskab, hvorfor de har holdt kontakten over mail i et par måneder nu. De diskuterer mest design, som er noget de begge holder af, men indimellem blander der sig også nogle fortroligheder ind i mailudvekslingerne. Karen har aldrig interesseret sig særligt for politik, men Ari er kommunalpolitiker og har derfor fået hende til at tænke en del mere over samfundet. Ofte spørger hanAri til danske forhold, som Karen ikke kan svare på, og det gør hende lidt forlegen.

Karen er en person der lægger meget vægt på de menneskelige aspekter, og derfor finder hun det interessant at læse med på forskellige danske polikeres blogsfor at bliver klogere på politik og samfund. Hun mener, at stoffet ofte præsenteres lidt mere vedkommende på disse blogs og derfor er nemmere at forstå, når hun nu ikke har en grundlæggende viden indenfor området. Hun følger især med i Villy Søvndals blog og Naser Khadars blog. Villys blog fordi at hun mener, at det er her hun hører hjemme politisk og Nasers fordi, at han er en interessant personlighed som er dygtig til at skrive og fortælle. Hun kunne dog ønske, at de opdaterede lidt oftere. Hvis hun ønsker mere konkret information, læser hun på partierenes hjemmesider, og ellers sørger hun for at se nyhederne og andre relevante udsendelser hver aften.

 

Sekundær persona

Thomas går i 2. G på Århus statsgymnasium, og han bor ved sine forældre i Brabrand. Thomas har siden han begyndte på gymnasiet brugt meget af sin tid på at skabe sociale relationer, det har han bl.a. gjort ved at være med til alle fester der har været holdt i klassen. Thomas ved ikke hvad han vil efter gymnasiet, men han har tænkt på at læse økonomi på Århus universitet. Politik er ikke noget der tidligere har haft hans interesse, men efter at de har fået en opgave for, hvor de skal skrive om den politiske debat i medierne, er Thomas begyndt at følge med i forskellige debatprogrammer i tv. Derudover er han også begyndt at følge med i Willy søvndal og Naser Khaders blogs, idet han har fået interesse for hvordan politikerne iscenesætter sig selv på nettet. Willy Søvndal og Naser Khader er to personligheder som Thomas synes er interessante, idet de på meget forskellige måder bruger deres person til at viderekommunikere partiets værdier. Thomas har fundet interesse i at følge politikerne som personer, og han er mindre interesseret i partiernes idealer og indbyrdes konflikter.

Advertisement
 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Connecting to %s

 
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.